Ny forskning slår fast: Sygdomme, der primært rammer kvinder, er underfinansierede

Sygdomme, der primært rammer kvinder, er svære at få midler til at forske i. Det har en række forskere tidligere fortalt til femina.

Nu viser ny forskning, at sygdomme, der primært rammer kvinder, stadig er underfinansierede.

Studiet er endnu ikke peer-reviewed og offentliggjort, men femina har talt med en af forskerne bag studiet, Jens Peter Andersen. Han er seniorforsker i statskundskab ved Aarhus Universitet og har undersøgt prioriteringen af forskningsmidler - særligt inden for sundhedsforskning.

Over en periode på 12 år har Jens Peter Andersen og hans kollegaer matchet data fra bevillingsfonde, forskningspublikationer, hvilke personer der har modtaget pengene fra bevillinger og sygdomsklassifikationer med hinanden og på den måde fundet frem til resultatet.

Deres forskning viser, at sygdomme, der primært rammer kvinder, modtager væsentligt færre forskningsmidler, end man skulle forvente, hvis man ser på, hvor mange der rammes af sygdommen, og hvilke konsekvenser den har.

Nogle af de mest underfinansierede sygdomme, som primært rammer kvinder, er Alzheimers sygdom, depression og hovedpine og migræne.

Modsat står det til ved de sygdomme, der primært rammer mænd, blandt andet diabetes og leukæmi, hvor der er en mere ligelig fordeling af forskningsmidler. Det ses endda, at de hælder til den gode side, siger Jens Peter Andersen.

Ifølge hans forskning er sygdomme, der udelukkende rammer kvinder, generelt ikke underfinansierede - dog med undtagelse af endometriose og PMS.

I serien Patient XX har femina gennem længere tid sat fokus på, at der stadig mangler meget forskning i sygdomme, der primært rammer kvinder.

Det har store konsekvenser for de kvinder, som lever med alvorlige og invaliderende smerter, og for samfundet, hvor kvinder har langt flere sygedage end mænd.

En af de kvinder, det har påvirket, er Nadia Mughal, der levede med ulidelige smerter i underlivet i 15 år, inden hun fik diagnosen endometriose.

Sofie Peulecke Lange levede i over 30 år i et “menstruationshelvede”, indtil hun fik fjernet sin livmoder og fik diagnosen adenomyose.

femina har også dækket, at mange kvinder har oplevet voldsomme smerter under medicinsk abort og ikke har følt sig ordentligt smertedækket. Også på dette område mangler der forskning.

Den tendens, som den nye forskning belyser, kan man også se andre steder i verden. Her viser en opgørelse fra Forbes for eksempel, at fire procent af verdens forskningsmidler går til forskning i kvindesygdomme, mens to procent specifikt går til forskning i én sygdom, der kun rammer mænd, nemlig prostatakræft.

- I yderste konsekvens fører det til, at kvinder har større risiko for fejlbehandling og for ikke at få deres sygdomme anerkendt, siger Jens Peter Andersen.

Derudover vil behandlingerne heller ikke være af samme kvalitet, fordi der er en sammenhæng mellem den forskning, vi laver, og de behandlinger, vi kan tilbyde, forklarer han.

For eksempel har man i høj grad, historisk set, testet meget medicin på mænd, hvor der ikke er blevet taget højde for, hvordan det kunne påvirke kvinder hormonelt.

Forskeren peger også på, at sygdomme, der primært rammer kvinder, ofte forskes i af andre kvinder. Og her kan der være et dobbelt-problem. Kvindelige forskere har nemlig også sværere ved at skaffe midler, forklarer Jens Peter Andersen.

Hvis det fortsætter på den her måde, hvordan ser fremtiden så ud?

- Det bliver bedre over tid. Det går langsomt, men det bliver bedre. Og det er jo nok ikke usandsynligt at formode, at det hele hænger sammen. Efterhånden som flere kvinder får professorater og store bevillinger, kommer der også mere fokus på de ting, de forsker i, siger Jens Peter Andersen.

Han uddyber, at det dog er en sårbar udvikling, der hurtigt kan tage et par skridt tilbage.

Det så vi eksempelvis under corona.

Jens Peter Andersen forklarer, at de fremskridt, der var sket over de seneste 15 år, blev sat et ordentligt hak tilbage.

Det skyldtes blandt andet, at der under nedlukningen var flere kvindelige forskere end mandlige, der måtte prioritere deres tid til fordel for familie, studerende, administrativt arbejde, og det forskerne samlet set kalder “akademisk husarbejde” - det er blandt andet vejledning af studerende eller at lave undervisningsmateriale om, så det kunne bruges online.

- Summa summarum er, at mandlige forskere fik lidt mere tid til forskning, og kvindelige forskere fik lidt mindre under corona - og det samme gjorde sig gældende for bevillingerne, siger Jens Peter Andersen.